København V.

To skønne ejendomme på ydre Vesterbro.

Ydre Vesterbro havde tilbage i 1600 tallet gæstgiverier til bønder, der ikke nåede inden for voldene før Vesterport lukkede om aftenen. Der fandtes fire gæstgiverier, som kaldtes sorte, grønne, hvide og gule hest. Alle er revet ned bortset fra Sorte Hest som stadig findes og er blandt de ældste bygninger på Vesterbro. Omkring den gamle bygning findes der et charmerende gårdlaug, der hedder Sorte Hest og som de to ejendomme Vesterbrogade 136-138 indgår i.  

 

Ejendommene ligger helt ud til Vesterbrogade. Nr. 136 er en 10 fags murstensbygning i fire etager og med indbyggede kviste og med butik i gadeplan. Nr. 138 er en tre etagers femfags bygning med pudset facade og kviste – ligeledes med detailforretning i gadeplan. 

København V.

Samlet areal: 1.731 m²
Anvendelse: Bolig Kontor Detail
Vesterbrogade 136-138
1620 København V.