københavn K.

Flot fredet ejendom på Nytorv - centralt i København.

Ejendommen Nytorv 19 er beliggende med front ud mod Nytorv med direkte udsigt op til Gammeltorv og med Københavns Byret som nabo.


Ejendommen, der er fredet, er i fire etager og er opført i 1797 for købmand Hans Jessen. Bygningen er dog mest kendt som ”Wroblewski’s ejendom”. Wroblewski var stempelpapirforvalter for Kongeriget og han købte i 1877 ejendommen og indrettede en fornem bog- og papirvarebutik, som siden blev drevet i mange generationer frem.

I 1996 gennemgik ejendommen en total istandsættelse, med nænsom respekt for ejendommens oprindelige bygningsmæssige kvaliteter. I den gamle boghandel findes der i dag en restaurant, hvor de gamle bogreoler stadig er bevaret. 

københavn K.

Samlet areal: 811 m²
Anvendelse: Kontor Restaurant
Nytorv 19
1450 København K.